Aktuelt i klinikken:
Planlagt ferieafvikling 2024
Jule/nytårs-ferie Klinikken er lukket 24/12 - 5/1. Vi er tilbage mandag den 6/1 2025
Nye læger i klinikken:
Læge Andreas Kruse Andersen er i klinikken fra 1/8-24 – 31/1-25
Andreas er uddannet læge og er i introduktionsstillling med henblik på videreuddannelse til speciallæge i almenmedicin,
Læge Valla Alhassan er tilknyttet klinikken i hoveduddannelsesforløb til Speciallæge i almenmedicin.
Hun har været her et halvt år og er nu i klinikken en dag om måneden i den videre uddannelse til speciallæge.
Ny læge
Fra marts 2024 starter praktiserende læge Helle Dahl Kristiansen. Hun kommer til at være i klinikken hver tirsdag.
Telefontid
Telefontiden mellem kl. 8-9 er omlagt til det dygtige personale. De kan spørge læge til råds, ved ting de ikke kan svare på. I akutte situationer kan læge ringe tilbage.
Influenzavaccination
Gratis vaccination mod influenza og COVID-19 er desværre ikke et tilbud her i praksis i år. Fra 1. oktober 2024 kan du gratis blive vaccineret mod influenza, hvis du er fyldt 65 år, er gravid i 2. eller 3. trimester, lever med en kronisk sygdom eller på anden vis er i særlig risiko. Der kan samtidig vaccineres mod COVID19. Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn i alderen 2-6 år bliver vaccineret mod influenza.
Hidtil har din praktiserende læge kunnet tilbyde disse vaccinationer, men i år har myndighederne besluttet, at vaccinationerne i stedet tilbydes i regionale vaccinationscentre og hos andre private aktører. Vi beklager, at vi derfor ikke kan vaccinere, som vi plejer.
Er du 65 år eller over? Hold øje med din e-boks.Sundhedsstyrelsen oplyser, at alle borgere på 65 år og derover vil modtage en invitation til vaccination via Digital Post eller via et fysisk brev med information om, hvor og hvordan de kan blive vaccineret.
Information og gode råd om fnat
Link til Sundhedsstyrelsens information om fnat https://sst.dk/da/udgivelser/2020/fnat